Bedøvelse ved kastration

Bedøvelse ved kastration - SEGES Projektsitet

Dette projekt er et pilotprojekt, som har til formål at afklare, om en eller flere metoder til bedøvelse af pattegrise kan være potentielt egnede til brug i forbindelse med kastration, og om det i et efterfølgende projekt kan være relevant at afprøve dem i større skala i almindelige produktionsbesætninger.

 

Projektet består af to faser:

  • Fase 1: Udredning af, hvilke lægemidler/metoder, der potentielt kan være egnede til bedøvelse af pattegrise ved kastration. Der vil primært blive fokuseret på totalbedøvelse ved injektion, men andre muligheder er ikke på forhånd udelukket. Baseret på anbefalinger og resultater fra den videnskabelige litteratur samt eventuelt tidligere praktiske erfaringer, vil 2-3 forskellige bedøvelsesmetoder blive udvalgt og doseringer fastlagt.
  • Fase 2: De i fase 1 udvalgte metoder afprøves i lille skala i forsøg. Som udgangspunkt afprøves hver metode på ca. 20 pattegrise af hankøn. Fase 2 vil inkludere vurdering af, hvor lang tid, der går fra behandling til tilfredsstillende bedøvelse indtræder; varigheden af det tidsrum, hvor bedøvelsen er virksom; eventuelle afværgebevægelser, vokalisering eller andre adfærdsmæssige reaktioner fra grisene under kastration; grisenes tilstand efter bedøvelse og kastration; samt eventuelle bivirkninger.


© 2021 - SEGES Projektsitet